Sådan bliver du klar til kør selv-turen i vinterferien

Sådan bliver du klar til kør selv-turen i vinterferien

Vinterferien står for døren, og det betyder, at rigtig mange danskere drager ud på ferie inden længe. Nogle tager til eksotiske himmelstrøg på tværs af oceaner, andre holder en såkaldt ”stay-cation”, mens mange vælger at pakke bilen og drager ud i Europa og udforske nye og fremmede steder. Men hvis man vælger at køre afsted i bilen, er der en lang række ting og sager, man skal huske at have styr på, så man undgår dyre bøder. Læs videre og bliv klogere på hvilken destination, du skal vælge, samt hvordan du gør bilen ferieklar.

Find den rette destination

Det er ingen hemmelighed, at hvis man søger varme himmelstrøg, strand og badeferie, skal man enten udenfor Europas grænser i vintermånederne eller til de sydligste egne af Europa, hvor køreturen simpelthen bliver alt for lang for mange danskere – specielt hvis man har børn med i bilen. Men hvis man derimod har mod på at udforske nye og spændende steder, er der rig mulighed for at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Rigtig mange lande er fyldt med fantastiske vinterperler, vi næsten ikke anede fandtes. Rigtig mange hovedstæder er nemlig fyldt med charme, hygge storslået arkitektur og fænomenale gastronomiske oplevelser. På denne hjemmeside kan du læse meget mere om Europas hovedstæder, der er ideelle at besøge i vinterferien.

Hvis I er på udkig efter en familievenlig destination, er der ikke grænser for, hvor mange fantastiske skisteder der findes i eksempelvis Østrig. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor familieferien skal gå hen.

Gør bilen klar

Når I vælger at drage ud på kør selv-ferie, er det utroligt vigtigt, at der er fuldkomment styr på bilen og dens udstyr, så den lever op til de lovmæssige krav, der måtte være i de lande, I skal gøre igennem. Først og fremmest skal I huske at skifte til vinterdæk på bilen, så I kan køre så sikkert og trygt som overhovedet muligt. Det er dog altid jeres eget ansvar at tjekke, hvilke regler der er i de lande, I skal køre igennem. Tjek altid, at bilens kølesystem og kølervæske, motorolie og bremsevæske er ”up to date”.

Husk underholdningen

Hvis I har børn med i bilen, er det altafgørende, at I husker underholdningen, så børnene kan holdes beskæftiget under hele turen. Det er også altid en god idé at holde mange pauser undervejs på turen samt lave små overraskelser for børnene undervejs – det kan være små pakker med malerbøger, lydbøger, film og meget mere.

De praktiske ting

I skal naturligvis huske jeres pas og sørge for, at disse ikke er udløbet. Dernæst skal I huske jeres blå sygesikring samt rejseforsikring, hvis uheldet mod forventning skulle være ude. Og hvis I skal til Østrig eller andre snefyldte lande, kan det være en god idé at have lidt snerydningsgrej i bagagerummet, hvis I mod forventning skulle køre ind i problemer undervejs.

Nu er det blot at booke jeres drømmetur i vinterferien og nyde nye kulturelle eller sportslige aktiviteter. God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.