Sådan pakker du til flyrejsen

3 uger siden |  0 comments  |  Kom ud

Når man skal flyve, er det ekstremt vigtigt, at man har styr på sin pakkeliste og ved, hvordan man pakker rigtigt, så man ikke får problemer i lufthavnen. Og det gælder, uanset om man skal på charterferie med familien eller skal flyve indenrigs.
I artiklen her har vi fokus på tre af de genstande, man skal være særdeles opmærksomme på, når man skal ud og flyve.

Checkin-regler:


  1. Væske
Det er ikke noget nyt, at man skal være opmærksom på ikke at tage store mængder af væske med ombord på et fly. For det er ganske simpelt ikke tilladt. Man kan have væskebeholdere med i sin kuffert, men man må ikke have det med i håndbagagen, hvis væsken udgør mere end 100 ml. Der findes særlige regler vedrørende modermælk til babyer, men udgangspunktet er, at grænsen går ved 100 ml.

  1. Smykker og andre værdigenstande
Af sikkerhedsårsager og i forhold til erstatning af værdigenstande anbefales det, at man tager disse med i sin håndbagage, da der er en reel risiko for, at ens bagage kan forsvinde på rejsen. Vælger man at lade værdigenstandene blive i kufferten, som man checker ind, skal man huske at registrere dem. Det gælder, hvad end der er tale om salgsmaterialer i forbindelse med en messe eller vielsesringe.

  1. Skarpe genstande og våben
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at man ikke må have skarpe genstande og våben med i en flyvemaskine. Men alligevel er der jævnligt nogen, der glemmer alvoren. For ikke nok med, at genstandene bliver konfiskeret – man risikerer også at blive politianmeldt. Og her er der ingen kære mor. Flyselskaberne og lufthavnene er nemlig uhyre strikse med netop den type genstande, og da der er tale om et område med mange mennesker, er de tvunget til at tage en eventuel trussel meget alvorlig – og reglerne gælder alt fra en smart køkkenkniv til skydevåben og sprængstoffer.
Vil du være endnu klogere på reglerne for flyrejser, anbefales det, at du henvender dig til det flyselskab, du ønsker at rejse med. De har selv udarbejdet en guide til, hvordan man skal opføre sig i forbindelse med checkin og ombord på flyet. Og man må hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Ferie

5 måneder siden

0 comments

Pas godt på dit hjem imens du er på ferie

Ferie er en dejligt ting, som er os alle forundt. Det er på ferier – hvad end det er korte ture i Europa, lange verdensrejser eller korte besøg til andre steder i Danmark – at vi kobler af, glemmer hverdagens stress og jag og lader op igen. Folk kan...

9 måneder siden

0 comments

3 idéer til en ferie med drengene

Hvis det i jeres drengegruppe har været et nytårsforsæt at skulle ud og rejse sammen i 2018, så kan der med fordel læses videre, da vi nedenstående vil give tre forslag til, hvilke slags rejser I kan tage på. Det varierer naturligvis fra drengegruppe...

9 måneder siden

0 comments

Ferie, hvilken destination vælger du?

Det danske klima kalder nærmest på lysten til at rejse til varmere himmelstrøg engang imellem. Skal vi have garanti for godt vejr, varme og mulighed for at bade i havet, er det svært at få i norden. Især i de kolde måneder, sidder mange danskere klar...