Fire råd til kør-selv-vinterferien på de europæiske vej

Fire råd til kør-selv-vinterferien på de europæiske vej

Går turen til vinter sydpå til de franske alper og den kridhvide puddersne eller til vores venner nordpå til langrend og rensdyr? Lige meget hvor turen går hen, er det en god ide lige at have styr på de forskellige regler, der gør sig gældende i de europæiske lande. Læs med her og få fem gode råd til køreturen på de europæiske veje.

1. Husk passet!

Når I krydser de europæiske grænser, er det vigtigt, at I har pakket passene ned i taskerne. Hvis det skulle ske, at I blev involveret i et uheld eller på anden vis skal i kontakt med myndigheder, vil man ofte kræve at se jeres pas. Derudover skal man faktisk også bruge sit pas, selvom turen blot går nedover den tyske grænse. Danmarks har lige nu midlertidig grænsekontrol grundet de store flygtningestrømme op igennem Europa. Den danske regering har derfor valgt at oprette en grænsekontrol, hvilket i praksis betyder, at man skal have sit pas med, når man krydser grænsen – hvad enten det er fra Danmark til Tyskland eller omvendt. Grænsen er nemlig bevogtet af politi og hjemmeværn, og man kan risikere at blive vinket ind og blive bedt om at vise sit pas. Derfor skal man altså have pas med på sin køretur i Europa.

2. Hav styr på klistermærkerne

På rigtig mange europæiske motorveje er der krav til, at man har specielle klistermærker i ruden, som viser, at man har betalt for at køre på motorvejene. Mærkerne kan købes hos blandt andet FDM, ellers kan de fås ved landenes særegne grænseovergange. Hvis I bare vil suse over grænsen, kan I altså med fordel købe mærkerne hjemmefra. Så tag et kig på kortet og se, hvilke lande I skal køre igennem. Så er I sikre på, at I har tilladelserne i orden, når I ruller ud på de europæiske veje.

3. Overhold hastighederne

Der er ikke noget værre end at få en ekstra souvenir med hjem i form af en fartbøde. Et rigtig godt råd er derfor at tjekke de forskellige hastigheder i de forskellige lande hjemmefra. Selvom mange GPS’ere i dag oplyser føreren af bilen om de forskellige fartgrænser, er altid godt at have styr på grænserne, inden man kører fra Danmark. Specielt i Tyskland skal man være opmærksom, da grænserne på motorvejene ofte skifter mellem ingen begrænsning til forskellige fartbegrænsninger.

4. På med vinterdækkene

Selvom I vender snuden sydpå, betyder det ikke, at vejene ikke kan blive kolde, snefyldte og glatte. Derfor er det strengt nødvendigt, at I får monteret vinterdæk samt tjekker, hvor meget dækmønster dækkene har tilbage. Der skal være mindst 3,5 mm dækmønster tilbage. Hvis I skal op i højderne, er det desuden en rigtig god ide at have et par snekæder liggende i bagagerummet. Især i Norge kan man få brug for snekæder for at nå sin destination. Selvom det er smukt at køre rundt i de norske fjelde, er det altså ikke særligt sjovt ikke at kunne køre op ad en isglat vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.