Find den helt rigtige badedragt til sommerferien

Find den helt rigtige badedragt til sommerferien

sommerferie

sommerferie

Inden længe er sommeren over os, og for mange betyder det, at der er en rejse mod sydligere himmelstrøg i vente. Der skal slappes af i solen, nydes dejlig mad og ikke mindst skal der bades i enten havet eller swimmingpoolen. Til det formål skal man selvfølgelig have en flot bikini eller baderagt, der både er behagelig, og som samtidig fremhæver de bedste sider af ens krop. Herunder finder du de gode råd til at finde din badedragt til sommerens varme dage.

Pasform til alle kroppe

Det vigtigste, når man skal ud og købe ny badedragt, er, at den har den rigtige pasform til ens krop. Kvinder med en stor barm skal kigge efter en badedragt, der giver god støtte til brysterne. Her skal man ud i en model, som har indbygget BH-skål. Disse typer af badedragter findes ofte i de gængse BH størrelser, og det er derfor relativt nemt at finde den rette størrelse. Har man derimod en lille barm, er det ikke altid nødvendigt med ligeså meget støtte, og her vil man ofte støde på modeller, som er angivet i de mere almindelige ”T-shirt” størrelser. Uanset hvilken pasform man er på udkig efter, så er der mange badedragter at finde på badedragt.dk

Meget eller lidt hud?

Hvor meget hud man har lyst til at blotte er meget individuelt. Nogle kan bedst lide en badedragt, som dækker meget, mens andre godt kan lide at vise huden frem. Heldigvis findes der badedragter i mange forskellige snit. Nogle har dyb nedringning for- eller bagtil, nogle er mere lukkede. Nogle har ”høje ben”, mens andre dækker mere af numse og hofte ligesom en almindelig trusse. Gå efter den model og det snit, som DU føler dig bedst tilpas i. Jo bedre man har det med det, man har på, jo mere afslappet bliver man, og jo bedre udstråling vil man have, når man bader eller slapper af på stranden.

Sort slanker, mønstre gør større

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken farve eller mønster man går efter, når man skal vælge badedragt. Har man lidt ekstra på sidebenene, som man gerne vil skjule, så er det en god ide at gå efter en badedragt i en mørk farve som brun, sort eller navy blå. Disse farver ”slanker”, mens brede mønstre, vandrette striber og lyse farver visuelt gør større. Er man slank, vil man derfor lettere kunne slippe afsted med de lidt vildere mønstre. I sidste ende skal man dog vælge den farve og det mønster, som man bedst selv kan lide, og som man synes klæder én godt, når man kigger sig i spejlet.

Pas godt på din nye badedragt

Når du har fundet den helt rigtige badedragt, så er det vigtigt at passe godt på den. Sørg altid for at skylle den med rent vand, efter at du har været ude og svømme og undgå at lade den tørre i direkte sol. Så sikrer du dig, at badedragten bevarer sin elasticitet og fremstår pæn i mange år frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.