Der er mange meninger om USA, ikke mindst om forhenværende præsidenter, våbenlovgivning og meget andet, men ikke desto mindre er det store land “over there” et af danskernes foretrukne rejsemål. Hvis du er i tvivl om du skal tage af sted, giver vi dig her tre gode grunde til at gøre det, så læs med og bliv overbevist.
Inden du sætter kursen mod lufthavnen, skal du dog lige huske et par ting, herunder at søge indrejsetilladelse gennem ESTA, læs mere på dette link om, hvordan du gør. Glem heller ikke et gyldigt pas og en hjemrejsebillet, for ellers bliver du ikke lukket ind.
En kultur af mange kulturer
USA er en smeltedigel af forskellige kulturer og her har folk gennem alle tider valfartet til for at søge lykken. Også mange danskere lagde i sin tid hjemlandet bag sig for at starte et nyt liv i Amerika, og rundt omkring i USA bor ikke så få amerikanere med danske aner. Netop den ekstremt sammensatte befolkning og den blandede kultur giver en helt speciel oplevelse, og det er en af grundene til, at så mange gerne vil opleve dette prægtige land.
Enestående naturoplevelser
En anden grund er de mange spektakulære naturoplevelser der venter her i Guds eget land, og hver stat har sine egne naturperler. Du kan for eksempel overveje en tur til Yellowstone National Park, eller hvad med Grand Canyon eller Niagara Falls? Der er nok at vælge mellem, men du er nødt til at skal afsted mange gange for at opleve det hele. Mange steder i USA kan du bo midt i naturen, for her kan du blot slå dit telt op og tænde bål, hvor du vil.
Ski eller strand, USA har det hele
Fordi USA er så stort og strækker sig over adskillige breddegrader, er der mulighed for at opleve flere forskellige klimatyper. Hvis du er til sol og varme, kan du søge mod Florida eller Californien, hvor du ikke behøver at frygte at komme til at fryse, og her kan du nyde alverdens former for vandsport som eksempelvis dykning, surf eller sejlsport. Er du mere til det kolde element, kan du sætte kursen mod nord, hvor uovertruffent skiløb venter i eksempelvis Aspen i delstaten Colorado.
Der er altså flere gode grunde til at overveje USA som din næste feriedestination, men vær forberedt på, at når du først har oplevet dette fantastiske land, kan du ikke vente med at komme afsted igen.